mandag den 19. august 2013

Lav dit eget chevron stof.


Det er blevet in med chevron, eller sildeben, men af en eller anden grund har det været nærmest umuligt at frem drive det i Danmark. 
Så jeg besluttede mig for at lave mit eget. 

Det er egentlig ret simpelt. 
Jeg startede med stribet stof fra IKEA. 


 
Så lagde jeg det på gulvet og foldede hjørnet ned som i ser på billedet. 

Det var mit udgangs punkt. 
Jeg skulle bruge 8 strimler stof, så jeg startede med at klippe 4x12cm fra udgangspunktet. 

Derefter tog jeg den anden ende frem og lagde en af strimler op så jeg kunne se hvilken vej jeg skulle klippe for at det blev rigtigt. 


Man kan også gøre den i den ene ende og så kun folde halvt ind fra hver side, alt efter hvor meget stof man skal bruge. 

Eller man kan lægge det dobbelt ret mod ret. 


Og så var det bare at sy det sammen. 

Og voila. 







lørdag den 17. august 2013

Nyt liv til et gammelt strygebræt.


Har du et gammelt strygebræt som er blevet lidt glat og kedeligt at se på ? 
Så er det super nemt at give det nyt liv. 



Alt hvad du skal bruge er et stykke kraftigt bomuldsstof, et stykke fleece og elastiksnor. 


Læg strygebrættet oven på fleecen og stoffet og klip med 10-12 cm sømrum. 

Zig-zag stoffet i kanten og lave en løbegang langs kanten på både fleece og stof. 

Træk elastik igennem begge løbegange. 


Og så skal det bare hen over strygebrættet. 

Ved ikke at sy fleece og stof sammen kan man skifte fleecen ud når den bliver flad. 

Og voila: nyt strygebræt. 





fredag den 16. august 2013

Mit første quilt.

 

Og muligvis mit sidste... 
Det var godt nok hårdt arbejde. I næsten et år har alle stykkerne ligget klippet ud på min kontor. 
Det er lavet ud af dynebetræk fra min søns babydyne. 
Igår fik jeg så endelig taget mig sammen til at lave det færdigt. Det var faktisk hverken svært eller indviklet. 

Tror det vigtigste er at have en plan for det og at tage det stille og roligt imens man laver det. 


En stor stak trekanter der er syet sammen to og to. 
Derefter strøg jeg sømmen ned. 



Så lavede jeg et prøvebillede, jeg lagde alle trekanterne op i et fint mønster som jeg synes hang godt sammen. 

Så klippede jeg alle firkanterne til, det var virkelig hårdt. 

Derefter syede jeg rækkerne sammen. 



Inden jeg satte vat på bagsiden, syede jeg 4 baner sammen, så jeg havde to store stykker. 

Igen skulle alle sømme stryges ned. 


På med vattet, med en halv milliard knappenåle i så det ikke skred nogen steder. 



Da de to stykker havde fået vat syede jeg dem sammen. 

Og klippede kanten til. 
Så var det tid til bagsiden og kanten. Det havde jeg et stykke stof jeg brugte. 

Igen en masse knappenåle. 




Og så var det ellers igang med det helt store sy arbejde. 

Hold da op et arbejde. 
Men jeg er endelig færdig og det blev rigtig fint. 

Og det er en rigtig fin fødselsdagsgave til min søn. 










Tea cup love


Jeg har set flere af de her fantastisk smukke tekopper. 
Jeg fik så en hel kasse fyldt med alle mulige forskellige tekopper af min svigermor. Så nu har jeg lavet min egen. 

Alt hvad du skal bruge er en gammel tekop, et stykke stof, vat, en lim pistol og nål og tråd. 



Jeg klippede en cirkel af stoffet, syede det rundt i kanten og fyldt vat i. 



Jeg limede koppen til underkoppen og fyldte lim i koppen. 


I med stofkuglen. 
Voila ! Tekop nålepude. 







søndag den 11. august 2013

Opslagstavle DIY.

Jeg manglede virkelig en opslagstavle over min computer på kontoret, til billeder og læseplaner.
Men jeg har syntes at det har været svært at finde en som passede til mine behov uden at den kostede alt for meget. 

Så jeg besluttede mig for at lave min egen. 

3 pk. kork bordskånere fra IKEA a 15kr. 

Dertil har jeg købt maling i søstrene grene som kostede 10kr. pr. tube. 

Jeg har malet bordskånerne og limet dem sammen med en limpistol. 

Fint blev det. 

Jeg glæder mig til at komme videre med mit kontor. Det har taget lang lang tid at finde tid og overskud til det.